Henry Molaison | |
---|---|
Født | 26. februar 1926 Manchester, Connecticut, USA |
Død | 2. december 2008 (82 år) Windsor Locks, Connecticut, USA |
Dødsårsag | Respirationssvigt |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Arbejder |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henry Gustav Molaison, kendt som HM (født 26. februar i Mansfield, Connecticut USA[1], død 2 december 2008), er et af de mest kendte navne indenfor psykologi[2]. HM led af epilepsi og er en af de mest studerede amnesipatienter[3].
Da HM var 7 år, kom han ud for et lille uheld på cykel. Dog viste det sig at dette ikke havde forårsaget hans epilepsi, som man tidligere havde formodet [1]. Udover dette lille uheld havde HM, indtil han fyldte 10 år[2] en normal barndom. Ved denne alder begyndte han at have absencer (epileptiske anfald) dagligt og dette udviklede sig da han blev 15 år[4].
Her udviklede han tonisk-kloniske anfald.[4] Lægen Dr. William Scoville begyndte i 1943 at behandle HM med forskellige slags medicin.[1] Dr. Scoville prøvede at undersøge hvad der forårsagede disse anfald ved at udføre en EEG[4]. Denne undersøgelse kunne ikke lokalisere hvor anfaldene opstod i HM’s hjerne.[4] HM forsatte med at leve med disse epileptiske anfald.[1] Han dimitterede fra gymnasiet i 1947 og efter gymnasiet arbejdede han med at reparerer elmotorer og boede hos sine forældre.[2] I denne periode forekom hans anfald op til 10 gange dagligt, hvilket forhindrede ham i at leve et normalt liv.[1] I 1953 blev der udført en operation på HM af Dr. Scoville, hvor håbet var at det ville kontrollere hans anfald og dermed forbedre hans livskvalitet[4]. Operationen var en “bilateral medial temporal lobe resection”, hvor hans tindingelappe blev fjernet, herunder amygdala, uncus og hippocampus.[2] Efter operationen blev hans anfald mindre, men konsekvenser ved operationen var at han havde udviklet anterograd amnesi.[4] Dette indebar at han ikke var i stand til at lagre nye erindringer i langtidshukommelsen, og dermed kun havde korttidshukommelse[5]. Han var i stand til at tale normalt, men glemte senere den samtale han havde haft og den person han havde snakket med[1]. HM boede fortsat hos sine forældre efter operationen, men efter 1977 endte han med at blive flyttet til Bickford Health care center i Windsor Locks, Connecticut USA [1]. Henry Molaison levede resten af sit liv uden evne til at tilegne sig nye minder.[4] Samtidig brugte han sit liv som en del af forskningsundersøgelser som skabte en fundamental forståelse for hvordan hukommelse fungerer.[6] Henry døde som 82-årig 2 december 2008.[4] Efter Henrys død blev hans officielle navn Henry Gustav Molaison afsløret og hans hjerne blev doneret til Mass General og MIT.[4] En tredimensionel rekonstruering af hans hjerne blev derefter udarbejdet, som en del af “Projekt H.M” ved The Brain Observatory.[6]